K-Othrine® Partix – professionel bekæmpelse af insekter
Få bugt med en bred vifte af insekter med bekæmpelsesmidlet K-Othrine® Partix. Den nye Partix™-formulering gør det muligt at bekæmpe insekter på alle slags overflader, hvilket sikrer konsistente og imponerede resultater hver gang.
K-Othrine® Partix er et innovativt bekæmpelsesmiddel som:
- Effektivt bekæmper en lang række krybende insekter, herunder væggelus
- Kan anvendes på alle typer overflader – også de porøse som fx træ, gips og beton.
- Er aktiv i op til 12 uger
- Efterlader ingen pletter eller lugt
Dokumenteret virkning
K-Othrine® Partix er godkendt til generel insektbekæmpelse af krybende insekter med dokumenteret effekt på husflue, edderkop, væggelus, tysk og amerikansk kakerlak samt udendørs mod hvepsebo. Den høje effekt skyldes, at produktet forbliver aktivt i op til 12 uger, samt evnen til at forblive på overfladen af alle slags overflader.K-Othrine® Partix indeholder en særlig formulering, hvor aktivstoffet er integreret i ca. 10 gange større og mere solide partikler sammenlignet med traditionelle formuleringer. Partiklerne er dermed så store, at de ikke forsvinder ned i overfladens revner og sprækker, men lægger sig i stedet oven på fladen, så insekterne lettere kommer i kontakt med produktet.
Derudover er partiklerne i K-Othrine® Partix i stand til at beskytte, aktivstoffet mod omgivende miljøforhold, hvilket forlænger partiklernes levetid. Produktets virkning kan vare helt op til 12 uger og øger dermed chancerne for, at få bugt med hele skadedyrsproblemet.
Modellen nedenfor viser effekten af K-Othrine® Partix 1 måned efter applicering på porøse overflader.
Korrekt dosering og opblanding
K-Othrine® Partix leveres i en doseringsvenlig flaske, som giver en mere præcis måling i forhold til traditionelle flasker. Emballagen giver dig mulighed for at dosere produktet direkte i flaskens indbyggede doseringskammer. På den måde undgår du at blande mere, end hvad du har brug for. Læs altid etiketten for korrekt dosering og opblanding.
Opblanding: Når du har fundet de rigtige doseringsmål på etiketten, skal produktet opblandes:
- Sørg altid for, at sprøjten er ren.
- Fyld sprøjten med halvdelen af den angivne vandmængde.
- Tilsæt forsigtigt den angivne mængde K-Othrine® Partix
- Tilsæt herefter resten af vandmængden, og omrør blandingen.
OBS: Opbland aldrig mere end du skal bruge, og gem ikke en opblanding natten over.
Udbringning og anvendelse:
Blandingen skal anvendes i en hånd- eller rygsprøjte, hvor sprøjtehovedet har en spraydråbestørrelse på over 100 μ m, med et lavt tryk på 1-3 bar. Dette er vigtigt at overholde for at undgå dannelse af aerosol. Derudover må spraybredden maksimalt være på 10 cm.
Produktet kan anvendes på alle overflader, samt revner og sprækker. Produktet efterlader ingen pletter eller lugt, og derfor behøver du ikke bekymre dig over, om overflader som tekstil eller umalet træ beskadiges.
NB: Produktet må IKKE anvendes på arealer og overflader, som rengøres ved brug af vand. Derudover må produktet heller ikke komme i kontakt med regn/vand udendørs. Skal du anvende produktet udendørs skal jorden afdækkes, således at eventuelt spild af produktet opsamles.
Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte Technical Sales Manager: Jacob Kronbo Andersen på jacob.kronboandersen@envu.com eller tlf. 20 94 77 93
Bekæmpelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet grundigt før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten.
K-Othrine® Partix er godkendt til generel insektbekæmpelse af krybende insekter med dokumenteret effekt på husflue, edderkop, væggelus, tysk og amerikansk kakerlak samt udendørs mod hvepsebo.