Brassica napus
Blomsten: Enkelte blomster er 4-tallige og regelmæsigge med gule kronblade.
Blade: Planten danner først en grundstillet roset af blade. Bladene sidder spredt, og de er æg-lancetformede med fjerlappet rand. Begge bladsider er grågrønne, undersiden dog lidt lysere.
Blomstring: April-Maj
Udbredelse: Den er almindeligt dyrket, men findes desuden forvildet på affaldspladser og langs vejkanter. Planten dyrkes på grund af de olieholdige frø, der bruges til fremstilling af rapsolie. Raps findes i to varianter, vinterraps og vårraps, alt efter hvilken årstid, de sås.