Latinsk navn: Blatella germanica
Livscyklus: Ca 2 år
Æg: pr. ægkapsel: 30-40 stk
Størrelse: 12 mm
De tyske kakerlakker trives bedst på varme, fugtige steder med adgang til vand. Det vil sige at typiske tilholdssteder vil være bag vaskemaskiner og bageovne og i sprækker bag andre varmegivere.
Spredningen sker her i landet overvejende passivt, med varer og emballage, men de kan også let brede sig i en ejendom via gennemføringer til varmerør, el. og ventilation.
Den kan beskadige fødevarer ved at gnave af dem, ved at forurene med deres ekskrementer og ved den ubehagelige lugt kakerlakker har.